Nofret – Samlede historier II

Nofret-den-hemmelige-traktat-side19-FARVE

Nofret på road trip gennem oldtidens middelhavsriger

Sussi bechs samlede værker nofret samlede historier IIMed 4. bind af Sussi Bechs Samlede Værker, “Nofret – Samlede værker II”, er Forlaget Eudor nu mere end halvvejs med udgivelsen af det store samleværk med en af Danmarks populæreste og mest prisbelønnede tegneserieskabere!

Nofret – Samlede historier II indeholder album 4-6 i serien om Nofret, Sussi Bechs danske tegneserieklassiker om en kretensisk prinsesses oplevelser i oldtidens Egypten. Desuden rummer dette bind 30 siders udsøgt ekstramateriale med Sussis egne ord om seriens tilblivelse og aldrig før offentliggjorte illustrationer og fotos.

Nofret – Samlede historier II er en flot luksusudgave i hardcover, stort format 315 x 235 mm, med ægte forsats, kapitælbånd og bogmærkesnor. 192 sider i farver. Pris: 425,00 kr.

KLIK & BESTIL bogen her!

LÆS OGSÅ: “Sussi Bech er en tegneseriekunstner i verdensklasse”

Kreta, Hittiterriget og Ugarit

Nofret – Samlede historier II indeholder Nofret-historierne Den sidste Minos, Rejsen til Hattusas og Den hemmelige traktat samt 30 siders ekstramateriale, i alt 192 sider.

Denne gang kommer Nofret rundt i oldtidens Middelhavslande på Tutankhamons tid:

I Den sidste Minos vender Nofret hjem til sin fødeø, Kreta. Hun får ikke den hjertelige velkomst, hun havde regnet med. Som arving til Minos’ trone føler hun sig tvunget til at sætte pligten over for sit land over alt andet, da Kreta trues af ydre fjender.

I Rejsen til Hattusas er Nofret strandet på Lilleasiens kyst med hukommelsestab. Hun kan kun huske, at hun var på vej til Ugarit. Gøglerpigen Anitti og tossede Hapi tilbyder at følges med hende til Ugarit. Men snart er de på vej til hittiternes hovedstad, Hattusas, sammen med tre mystiske typer, der fragter en krukke med ukendt indhold.

I Den hemmelige traktat er Nofret kommet til den syriske kystby, Ugarit. Snart har hendes to hittitiske rejsefæller solgt hende til Astartes tempel. Nofret kender imidlertid formålet med de to hittitteres besøg i Ugarit, så da hun erfarer, at den ægyptiske general Horemheb er i byen, spiller hun højt spil for at genvinde sin frihed – og lidt guld til sig selv.

LÆS MERE: Sussi Bechs Samlede Værker – Nofret scannes ind påny

Tegneserien om “Nofret” er Sussi Bechs absolutte hovedværk og har indbragt hende BØFA-prisen, Ping Prisen, Orla Prisen, Hanne Hansen Prisen og – som den 2. dansker nogensinde – den svenske “Adamsonstatyetten”, som Svenska Serieakademin tildelte hende ved en ceremoni i Stockholm i 2015, da akademiet fyldte 50 år.

Sussi Bechs Samlede Værker ekstramateriale30 sider ekstramateriale

Nofret – Samlede historier II indeholder 30 siders ekstramateriale, hvor Sussi selv fortæller om sine rejser i Grækenland og Lilleasien og de tanker, hun gjorde sig, da hun skrev de tre historier med Nofret. Masser af eksempler fra hendes arbejdsproces og aldrig før offentliggjorte tegninger.

LÆS OGSÅ: Aida Nur i samlet luksusudgave

Flere bind på vej

Til efteråret udkommer 5. bind af Sussi Bechs Samlede Værker. Det vil indeholde de 3 næste Nofret-historier (album 7-9). Der udgives et nyt samlebind hver 6. måned til værket er komplet i 2020.

2019 bliver i det hele taget et rigtig “Nofret-år”, for dette efterår udkommer også et helt nyt Nofret album, som Sussi har arbejdet på siden 2015.

LÆS OGSÅ: Sussi Bech-interview i Stegelcast

Sussi Bech

Om Sussi Bech

Sussi Bech er født i 1958 i Birkerød.

Hun har lavet over 25 tegneseriealbum med “Nofret”, “Aida Nur”, “Dalila den Drevne” og andre figurer – ofte med oldtiden som tema. Hun illustrerer tegneserien “Eks Libris” hver uge i Weekendavisen.

Desuden har hun tegnet “Kaj og Andrea”, “Snus Mus” og “Emmy” og skrevet bøgerne om “Aziru” og “På ferie med Emil”.

Website: www.sussibech.dk

 

SUSSI BECHS SAMLEDE VÆRKER – HAR DU ALLE BIND?