Gustav og Raketbroderskabet

Science-fiction-bøger for de 9-12-årige, fyldt med humor, spænding og uhygge! Skrevet af Frank Madsen med over 90 dynamiske og medfortællende farveillustrationer af Sussi Bech.

Gustav og Raketbroderskabet har en plan: De vil sende et barn fra Grødby ud i verdensrummet. Men en nat kommer verdensrummet til Grødby: Et meteor styrter ned bag Sønderskoven, uhyggelige fremmede flytter ind overfor Gustavs hus og en ny pige starter i hans klasse. Et tilfælde? Eller…

Klik her og læs en smagsprøve.

Der kommer i alt 10 bind i serien om Gustav. Hvert bind rummer 64 sider sjov, spænding, uhygge og fede tegninger! Danmarks mest gennemillustrerede bogserie for børn. Serien afsluttes i 2018.

Frank Madsen og Sussi Bech tegner og fortæller, så englene synger …

Steffen Larsen i Weekendavisen

Formmæssigt lægger bogen sig et sted mellem tegneserie og illustreret bog. Der er mindst en tegning pr. side og nogle gange flere. Konceptet fungerer godt og der er en fin rytme mellem fortælling og billeder gennem bogen.

videnskab.dk

Makkerparret Frank Madsen og Sussi Bechs enorme erfaring med tegneserier er tydelig. Tempoet er højt, humoren er altid til stede uden at historiens mystiske tråde går fløjten – og det gælder både i teksten og i Sussi Bechs illustrationer.

bogbotten.dk

Det er en meget vellykket, sjov og spændende bog for de 9-11-årige og et herligt alternativ for de børn, der går udenom de mange voluminiøse science fiction- og fantasy-bøger. Jeg glæder mig til at stifte bekendtskab med seriens næste bind.

DBC’s lektørudtalelse

Serien er planlagt til at blive på ti bind, og jeg vi i hvert fald se frem til at få slutningen med. Bøgerne bliver bare bedre og bedre.

paedagogen.dk

Æstetisk og underholdningsmæssigt er serien af høj kvalitet. Kombinationen af tekst og billeder i noget, som ligger midt mellem en tegneserie og en illustreret historie, fungerer rigtigt fint. Tegningerne er friske og lækre at se på, og historien udvikles på udmærket vis, fuld af ramasjang, humor og spænding.
Jeg har læst alle bindene (til og med bind 5) sammen med min søn på ti, og heraf slutter jeg, at fortællingen rammer plet i denne aldersgruppe. Han gætter med på mysterierne, og bliver optaget af relationerne og konflikterne mellem børnene – og børnene og bøllerne – i Grødby.

orionsskulder.blogspot.dk

[sg_popup id=4]