Nofret – Samlede historier II (Sussi Bechs Samlede Værker 4)

425,00 DKK

Sussi Bechs samlede værker, bind 4

Bestil i dag og modtag din bog med posten i løbet af få dage.

Dette er 4. bind af Sussi Bechs Samlede Værker, der også vil omfatte “Dalila den Drevne”, “Aida Nur”, Zainab” og Sussi Bechs øvrige produktion. I alt 7 luksusbind med masser af ekstramateriale. Udgivelsen forventes afsluttet i efteråret 2020.

Se også de øvrige bind i serien.

Nofrets road trip

I dette bind kommer Nofret rundt i oldtidens Middelhavsriger på Tutankhamons tid:

I Den sidste Minos vender Nofret hjem til sin fødeø, Kreta. Hun får ikke den hjertelige velkomst, hun havde regnet med. Som arving til Minos’ trone føler hun sig tvunget til at sætte pligten over for sit land over alt andet, da Kreta trues af ydre fjender.
I Rejsen til Hattusas er Nofret strandet på Lilleasiens kyst med hukommelsestab. Hun kan kun huske, at hun var på vej til Ugarit. Gøglerpigen Anitti og tossede Hapi tilbyder at følges med hende til Ugarit. Men snart er de på vej til hittiternes hovedstad, Hattusas,
sammen med tre mystiske typer, der fragter en krukke med ukendt indhold.
I Den hemmelige traktat er Nofret kommet til den syriske kystby, Ugarit. Snart har hendes to hittitiske rejsefæller solgt hende til Astartes tempel. Nofret kender imidlertid formålet med de to hittitteres besøg i Ugarit, så da hun erfarer, at den ægyptiske general Horemheb er i byen, spiller hun højt spil for at genvinde sin frihed – og lidt guld til sig selv.

I alt 192 sider.

Ekstramateriale

Dette bind indeholder desuden 30 siders ekstramateriale, hvor Sussi fortæller om sine rejser i Grækenland og Lilleasien og de tanker, hun gjorde sig, da hun skrev de tre historier med Nofret. Masser af eksempler fra hendes arbejdsproces og aldrig før offentliggjorte tegninger.

Luksusudgave

Udgivelsen er i ekstra stort format, trådhæftet og trykt på 130g silk artpaper.

Om forfatteren

sussi-bechSussi Bech er født i 1958 i Birkerød. Hun har lavet over 20 tegneseriealbum med “Nofret”, “Aida Nur”, “Dalila den Drevne” og andre figurer – ofte med oldtiden som tema. Hun illustrerer tegneserien “Eks Libris” hver uge i Weekendavisen. Desuden har hun tegnet “Kaj og Andrea”, “Snus Mus” og “Emmy” og skrevet bøgerne om “Aziru” og “På ferie med Emil”.
Sussi har modtaget bl.a. BØFA-prisen, Ping-prisen, Birkerød Kulturpris, Hanne Hansen Prisen og senest i 2015 den svenske Adamsonstatuetten, der blev uddelt ved Svenska Serieakademins 50 års jubilæumsfest i Stockholm.