Kvinder i tegneserier: Sussi Bechs stærke tegneseriekvinder gennem 35 år

Anmeldelse af Sussi Bechs Samlede Værker i Weekendavisen Bøger af Søren Vinterberg

Herover: Avisudklip fra Weekendavisen Bøger, hvor Søren Vinterberg i januar 2019 anmeldte Sussi Bechs Samlede Værker og fokuserede på Sussi Bechs mange seje tegneserieheltinder. 

Stærke tegneseriekvinder

kvinder-i-tegneserier-stærke-tegneseriekvinder
“Grab them by the pussy” længe før #metoo og Donald Trump. Fra Nofret 1.

Stærke tegneseriekvinder er ikke længere et særsyn eller en mangelvare på den danske tegneseriescene. I dag er der så mange “tegneserier om stærke kvinder” produceret af og for kvinder, så de udgør en hel genre for sig.

Men sådan var det ikke, da Sussi Bech debuterede som tegneserietegner i begyndelsen af 1980erne.

Dengang fandtes der kun en lille håndfuld (i øvrigt udmærkede) udenlandske albumtegneserier med kvindelige hovedpersoner. De havde dog alle det til fælles, at de var skrevet og tegnet af mænd – for mænd. Kvinder læste ikke tegneserier, hed det sig dengang. Derfor var der heller ikke mange tegneserier, der handlede om kvinder, eller som var henvendt til kvindelige læsere.

Og kvindelige tegneserieskabere var et nærmest ukendt begreb.

Nofret – en kretensisk prinsesse med ben i næsen

Ind på den danske tegneseriescene trådte nu en hidsig, snarrådig prinsesse, Nofret, der ikke lod mændene bestemme over sig.

Serien var skrevet og tegnet af Sussi Bech, der allerede i 1984 havde fået sit gennembrud med tegneserien Zainab, der søndag efter søndag blev bragt som føljeton i avisen Berlingske Tidende. Men Sussis opgav Zainabs 1001 Nat-miljø til fordel for Nofret og den egyptiske oldtid:

Nofret I Sussi Bechs Samlede Værker 3 Flugten fra Babylon Amons forbandelse Kætterkongens hof “Efterhånden som jeg satte mig ind i den historiske baggrund for Tusind og en Nat-eventyrene, meldte alvoren sig. De fleste af eventyrene foregår i kaliffen Harun al-Raschids regeringstid i slutningen af 700-tallet. En kvinde havde ikke meget råderum i den periode. Hun skulle altid gå helt tildækket, når hun var i det offentlige rum,” skriver Sussi selv i efterskriftet til Nofret – Samlede historier I, der samler de tre første historier om Nofret.

“En kvinde i oldtidens Egypten havde langt større frihed end en kvinde i den tidlige middelalders Mellemøsten. Derfor gik jeg i gang med Nofret. Hovedpersonen i min nye serie skulle naturligvis være en kvinde. Jeg lod hende have rødder i det minoiske Kreta. Så havde jeg mulighed for at lade hende vende tilbage dertil i en senere historie. I den minoiske civilisation på Kreta havde kvinderne – så vidt vi ved – et større ord at skulle have sagt. Nogle forskere har ligefrem påstået, at de havde et matriarkalsk styre.”

kvinder-i-tegneserier-stærke-tegneseriekvinder
Nofret får skodjob-tjansen som vædder-passer. Fra Nofret 2.

Allerede i det første bind, “Flugten fra Babylon”, oplever man, hvordan Nofret tager sagen i egen hånd efter at være blevet bortført af pirater, solgt som slave og tvangsgiftet til en gammel, fed babyloner.

Og i bind 2, “Amons gemalinde”, bruger hun kløgt og list til at avancere fra tempelpige med ansvar for at muge ud bag Amons hellige væddere til det lukrative embede som selveste Amons gemalinde, selv om de mandlige præster både er nærgående og fjendtlige overfor hendes ærgerrighed.

Herunder: Også i tegneserien Eks Libris, som Sussi tegnede til Weekendavisen, var det ofte kvinderne, der havde bukserne på. Her besøger vi familien Biker-Bjarne.

kvinder-i-tegneserier-stærke-tegneseriekvinder

“En af tegneseriehistoriens mest originale kvindefigurer”

I en anmeldelse af bind 2 skrev Jakob Stegelmann, at “Sussi Bechs Nofret er med stilfærdig sikkerhed gået hen og blevet en af tegneseriehistoriens mest originale kvindefigurer – så aldeles løsrevet fra både de romantisk feminine og de kulørte onde kvinder, der ellers befolker serierne. Nofret er sin egen skæbnes herre. Hun har sin egen moral, sine egne følelser, og selv om hendes kynisme nok er resultatet af en del skuffelser i historiens første del, har den alligevel været et bærende element i hendes personlighed fra starten. Nofret er ganske enkelt en kvinde, der løsriver sig fra alle klichéer.”

kvinder-i-tegneserier-stærke-tegneseriekvinder
Horemheb griber Nofret i at lytte bag forhænget. Fra Nofret 7.

Også bibliotekernes lektøranmeldere havde et kærligt blik for den hidsige tegneserieheltinde. I anmeldelsen af bind 4 skrev Birger Hoff: “Hovedpersonen Nofret er på en gang både tiltrækkende og irriterende, socialt engageret, men viger alligevel ikke tilbage for at planlægge og udføre intriger. Kort sagt et menneske på godt og ondt og en af de mest spændende piger i nyere tegneserier.”

Op gennem 1980erne begyndte Sussi at blive kendt som “Danmarks kvindelige serieskaber”, ofte i artikler og interviews over temaet “kvinder laver også tegneserier”. Da Sussi i 1994 som den første kvindelige serieskaber modtog Ping Prisen, omtalte Ritzaus Bureau hende som “kendt for sine historier om handlekraftige kvinder fra det gamle Egypten.”

 

kvinder-i-tegneserier-stærke-tegneseriekvinder Herover: Aida Nur overbeviser Alistair om, at hun sagtens er i stand til at tage vare på sin egen sikkerhed.

Flere stærke tegneseriekvinder: Aida Nur og Dalila den Drevne

I 1991 udvidede Sussi med endnu en tegneserie, Aida Nur, også med en kvindelig hovedperson. Denne gang i 1920ernes Egypten, men stadig med mændene som dem, der vil bestemme og ikke regner med kvinderne. Men Aida Nur sørger selv for at komme frem i verden: Først avancerer hun som solodanser på Mohassibs natklub (mod at sælge sortbørs-antikviteter til ham) og senere sørger hun for at få sin andel af den faraoniske prinsessegrav, hendes venindes søn har opdaget i Kongernes Dal, men som den britiske arkæolog Alistair og dennes mæcen lord Cnarvorn insisterer på at udgrave uden hendes hjælp.

1001 nat - Dalila den Drevne af Sussi Bech - tegneserier Sussi Bechs Samlede Værker 2: Aida Nur Og i 1993 udkom Sussis ungdomsværk, Dalila den Drevne, forløberen til Zainab, der fortæller om de to kvinder Dalila den Drevne og Zainab den Lumskes kamp for retfærdighed i Harun al-Raschids Bagdad. Da Dalilas mand dør, kan hun ikke beholde embedet som kaliffens brevduepasser, fordi hun er en kvinde – heller ikke selv om det er Dalila, der i årevis har passet mandens arbejde. Til overmål udnævner kaliffen underverdenens to værste slyngler Skurve-Ahmed og Plage-Hassan til politihøvedsmænd, fordi de er så dygtige forbrydere.

Dalila indser, at vejen til guld og embeder går gennem spektakulær uhæderlighed. Hun beslutter sig for at vise, at en kvinde også kan være smart og udspekuleret og går derfor i gang med en serie opsigtsvækkende tricktyverier blandt byens borgerskab. Snart når historierne om hendes bedrifter kaliffens øre.

seje-tegneserieheltinder
Herover: Sussi i gang med de sidste sider af Nofret bind 8, “Gravrøverne”, på Tegnestuen Gimle i 1994.

Kvinde kend dit tegneseriekøn

I 1997 bragte Det fri Aktuelt artiklen “Kvinde kend dit tegneseriekøn” af Jakob Høyer. Her påpegede Anders Hjorth-Jørgensen, at hvor de mandlige serieskaberes skildring af kvinder ofte begrænsede sig til storbarmede, sensuelle idealbilleder, så var der nu sket et skifte, fordi flere kvinder lavede tegneserier og flere kvinder læste dem: “Herhjemme ses det med tegnere som Nikoline Werdelin og Sussi Bech, der med henholdsvis Café-striberne og serien om Nofret har mange kvindelige læsere. Kvindelige tegnere ser sig selv, som de er. Der er ikke så meget opstyltet omkring deres billeder af kvinder. Som kvinde er det jo ikke særligt nærende at læse om kvinder, der altid kommer galt af sted og skal hjælpes af mænd.”

Nofret er ikke længere alene

kvinder-i-tegneserier-stærke-tegneseriekvinder
Nofret deler øretæver ud. Nofret bind 12.

Så sent som i 2009 kunne Kim Larsen i et interview på Serieland.dk berette, at “Sussi Bech er en af de meget få professionelle serietegnere i Danmark i dag, hvilket er noget hun beklager. ”Det er ærgerligt at der ikke er nogen kvindelige albumtegnere/forfattere. Som årene går, er det noget jeg savner mere og mere – nogle kvindelige kollegaer at have et fællesskab med. Jeg ved ikke helt hvorfor. Måske fordi der er en lille nuanceforskel i måden man arbejder på.”

Det må man dog sige har ændret sig i det seneste årti, hvor kvindelige serieskabere som Tatiana Goldberg, Karoline Stjernfelt, Stine Spedsbjerg, Ina Korneliussen og mange andre er trådt ind på den danske tegneseriescene og har beriget mediet med fortællinger om stærke (og mindre stærke) kvinder. Nofret er ikke længere alene om at hævde kvindekønnet overfor mændenes mangeårige dominans.

Men gennem snart fem årtier har Nofret begejstret og inspireret de mange kvindelige læsere, det alligevel viste sig, der var til tegneserier.

Se oversigten: Komplet liste over kvindelige serieskabere i Danmark 1929-2021 (PDF)

Herunder: Fra Nofret bind 6, “Den hemmelige traktat”, hvor Nofret forsøger at sælge sine oplysninger om Hittiternes planer til højestbydende –  den egyptiske general Horemheb.

kvinder-i-tegneserier-stærke-tegneseriekvinder

Om Sussi Bech

sussi-bech Sussi Bech er født i 1958 i Birkerød. Hun har lavet over 20 tegneseriealbum med den kretensiske prinsesse “Nofret”, danseren og eventyrersken “Aida Nur”, “Dalila den Drevne” og andre figurer – ofte med oldtiden som tema. Hun illustrerer tegneserien “Eks Libris” hver uge i Weekendavisen. Desuden har hun tegnet “Kaj og Andrea”, “Snus Mus” og “Emmy” og skrevet bøgerne om “Aziru” og “På ferie med Emil”.
Sussi har modtaget bl.a. BØFA-prisen, Ping-prisen, Birkerød Kulturpris, Hanne Hansen Prisen og senest i 2015 den svenske Adamsonstatuetten, der blev uddelt ved Svenska Serieakademins 50 års jubilæumsfest i Stockholm.

Sussi arbejder lige nu på 13. bind i Nofret-serien og en efterfølger til “Ørsted”-tegneserien.

For unge 15+ år

TILBUD: Eks Libris 1-10

750,00 DKK