Konfirmationsgaven 2021: Tegneserien om H.C. Ørsteds liv

konfirmationsgaven-konfirmationsgave-konfirmationsgaver-hc-oersted
Herover: Brødrene Anders og Hans Christian Ørsted ankommer til Elers Kollegium i København 1794 for at studere. Den ene endte som statsminister, den anden som en af Danmarks allerstørste videnskabsmænd. H.C. Ørsted blev selv konfirmeret i Rudkøbing i 1791.

Konfirmationsgaven 2021: Giv konfirmanden tegneserien om H.C. Ørsteds liv

Konfirmationstiden er over os og mange af os kender en konfirmand, der skal have en konfirmationsgave og en lille hilsen med på dagen. Gerne noget særligt og personligt, der inspirerer og peger fremad mod voksenlivet. Men det kan være svært at finde den rigtige gave.

Tegneserien om H.C. Ørsted – en af Danmarks allerstørste naturvidenskabsmænd – vil være en original og inspirerende konfirmationsgave til den videbegærlige, historisk interesserede eller teknisk begavede konfirmand. Og så er den ikke dyrere, end at der sagtens kan følge en lille pengeseddel med.

Bestil “Ørsted – han satte strøm til verden” i dag og få den leveret i løbet af få dage.

LÆS OGSÅ: H.C. Ørsted og elektromagnetismen

Inspirerende beretning om H.C. Ørsteds liv

En forårsdag i 1820 lod Hans Christian Ørsted under en forelæsning strømmen fra et batteri løbe gennem en platintråd hen over et kompas – og kompasnålen bevægede sig! Ørsted havde dermed påvist den sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme, der er forudsætningen for, at vi kan tænde lyset, bruge vores telefon og køre en tur i vores elbil. Tegneserien om H.C. Ørsted udkommer i 200-året for Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.

“Ørsted – han satte strøm til verden” er skrevet og tegnet af to af Danmarks førende tegneserieskabere, Ingo Milton og Sussi Bech, i samarbejde med Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker ved DTU SPACE Institut for Rumforskning.

Andre gode idéer til konfirmationsgaven til konfirmanden