fbpx

Kats Bog. Ny roman om grooming, skyld og skam

Kats Bog grooming skam skyld kristen kristendom

Kats Bog en roman om pigen Kat 16 år ”Grooming er et engelsk begreb, der beskriver processen, hvor en krænker opbygger en relation til et barn eller en ung med henblik på at begå et seksuelt overgreb.”

Citat fra Red Barnets hjemmeside.

1. oktober udgiver vi Vibeke B. Arildsens nye roman, Kats Bog, der er en fortælling om grooming, skyld og skam.

Kat, som egentlig hedder Katrine, er 16 år og går i 9. klasse. Hun og hendes familie er kristne og kommer i en kirke, hvor Ingo på 29 år også kommer. Ingo laver film og tv og er gift med Miriam, men det går ikke så godt på hjemmefronten, betror han Kat. I forbindelse med Kats skolepraktik kører Kat og Ingo til Aarhus for at filme et seminar. I Aarhus overnatter de to i en lejlighed …

»Ellers kan vi bytte,« råber jeg ude fra køkkenet. »Så kan jeg sove på gulvet i stuen, og du kan tage sengen.« Jeg går tilbage til ham, stiller mig i døråbningen.
Han rejser sig. »Ikke tale om.«
»Du må gerne,« siger jeg.
»Hvis jeg skal sove i den ene af sengene, så skal du sove i den anden.«
»Der er da kun en seng.«
»Der er da to. Men du har måske tænkt dig at brede dig?« griner han.
»Nej … Jeg behøver selvfølgelig ikke to senge.«
»Mener du, at vi begge to kan sove derinde?«
Jeg vender mig og går hen til soveværelset. Det var ikke det, jeg mente, men det er virkelig en stor seng. Han kommer hen imod mig, kan jeg høre. Jeg går nogle skridt ind i soveværelset.

Klik og læs et kapitel fra Kats Bog

KATS BOG
En roman af Vibeke B. Arildsen
Udkommer 1. oktober
Anmeldereksemplarer kan bestilles på post@eudor.dk

Kontakt forfatteren på 26511800 eller vbarildsen@gmail.com

Pressekit

Download ZIP-fil med alt materiale.