fbpx

Ørsted-tegnerne besøger Langeland

ørsted tegneserie gåsetorvet rudkøbing langeland

Onsdag 12. august til fredag 14. august var skaberne af Ørsted tegneserien inviteret til Rudkøbing af Langeland Kommune. Sussi Bech, Ingo Milton og Jens Olaf Pepke Pedersen besøgte skoler og byens bibliotek, hvor de holdt foredrag (bibliotekets første arrangement efter coronanedlukningen), og der blev også tid til at signere Ørsted tegneserien i Rudkøbing Bog og Idé. Anledningen var Ørsted-ugen, en ugelang fejring af H.C. Ørsted i uge 33, hvor også Anders Mogensen var inviteret for at kaste glans over brødrene Ørsteds fødeby og uddelingen af årets H.C. Ørsted Prisen.


Talk om Ørsted på Kassebølle Friskole.


Sussi fortæller om hår og tøjmode på H.C. Ørsteds tid.


Sussi, Ingo og Jens Olaf foran Ørsted-statuen på Gåsetorvet i Rudkøbing.


Foredrag på Langeland Bibliotek. Ingo gennemgår arbejdet med tegneserien.


Jens Olaf gennemhuller “fiaskomyten” med citater fra de originale breve og forsøgsrapporter fra Paris.


Der blev også tid til at genskabe H.C. Ørsteds eksperiment med et batteri lavet af citroner.


Signering af Ørsted tegneserien i Rudkøbing Bog og Idé.


Den sidste aften var der bestilt bord til tegnerne på restaurant “Generalen”, der ligger i en gammel hestestald med udsigt til Tranekær Slot.

Ørsteds forsøg med citronbatteri

Under de tre foredrag blev der rig lejlighed til at vise H.C. Ørsteds forsøg med batteri, ledning og kompasnål. Ingo Milton havde medbragt en pose citroner, som han omdannede til batterier, der suppleret med en spole på 80 vindinger var stærke nok til at påvirke kompasnålen, når strømmen blev sluttet.

Ingo har lavet en lille video, der demonstrerer hvordan: