RUNERNES VERDEN: Verdens første tegneserie om runernes historie

tegneserier-tegneserie-runernes-verden-historie-jellingstenen-niels-roland-anders-lundt-hansen-lisbeth-imer

Runernes-verden-laeg-i-kurv25. marts udkom “Runernes verden” — runeskriftens historie fortalt som tegneserie for første gang i verdenshistorien!

Det er Niels Roland, der har tegnet, og forfatterne er historikeren Anders Lundt Hansen (kendt fra bl.a. Weekendavisen) og Nationalmuseets runolog og en af verdens førende runeeksperter Lisbeth M. Imer.

Over 40 sider beretter de om den nordiske skrifts opståen i folkevandringstiden til den døde endeligt ud i den sene middelalder.

Anmelderros

De første stærkt positive anmeldelser af “Runernes verden” er allerede tikket ind:

runernes-verden-historie-ophavsmænd-niels-roland-anders-lundt-hansen-lisbeth-imer “En historiker, en tegner og en runolog. Så er alle sejl sat, for at saglighed, faglighed og troværdighed skal ske fyldest. I tegneserieformat. En lille perle af en bog, som giver en spændende og god introduktion til runernes verden.” — historie-online.dk

“Hvis man gerne lynhurtigt og på en spændende og lækkert visualiseret måde vil dykke ned i runernes historie, så er det simpelthen RUNERNES VERDEN, man skal have fat i!” — Mads Bluhm, bibliotekar

Her kan du købe RUNERNES VERDEN

Tegneserien kan selvfølgelig bestilles i alle danske boghandeler, købes i tegneserieforretninger som Fantask og Faraos Cigarer og bestilles i vores webshop, men herudover kan du i mange tilfælde købe RUNERNES VERDEN på dit lokale museum.

Her er den opdaterede liste over de muséer, der har bestilt tegneserien til deres museumsbutik:

Kongernes Jelling
Nationalmuseet
Moesgaard Museum
Museet Sønderskov
Odins Odense
Ribe VikingeCenter
Roskilde Museum (flere afdelinger)
Sagnlandet Lejre
Trelleborg
Vikingemuseet Ladby
Vikingemuseet Lindholm Høje
Vikingeskibsmuseet

Undervisningsmaterialer til skolebrug

Jellingstenen er med i historiekanon – og i “Runernes verden” – og ph.d. og runeekspert Lisbeth Imer har derfor sammen med historiker Anders Lundt Hansen produceret en 6 siders undervisningsmateriale som PDF til historiefagets mellemtrin (5.-6. klasse). Undervisningsmaterialet kan downloades og anvendes gratis i skolernes historieundervisning i sammenhæng med tegneserien “Runernes verden”, der kan bestilles med rabat til skoler og undervisningsinstitutioner.

Hent PDF’en her.
Bestil “Runernes verden” m/ rabat (skoler)

Runernes historie fra år 150 til vor egen tid

Uddrag fra forfatternes forord:

“Runerne er den første skrift, der blev nedfældet i Norden. De blev opfundet omkring år 150, og har været i brug mere eller mindre lige siden. Gennem runerne får vi adgang til fortidens verden. Vi kan læse navne på fortidens mennesker, og vi kan lære lidt om, hvad de gjorde, hvordan de var beslægtede og somme tider hvordan de døde. Gennem runerne taler de direkte til os.

I “Runernes verden” bliver runernes historie præsenteret i tegneserieform af en historiker, en runeforsker og videnskabstegner, og vi gør det på grundlag af de originale indskrifter. Tegningerne bygger på arkæologiske og fund og historiske kilder, men i billederne og fortællingen tager vi os også nogle kunstneriske friheder; for eksempel har vi bedt tre skikkelser fra fortiden om at hjælpe os med at fortælle runernes historie gennem deres næsten to tusind år; en gud, en dronning og en håndværksmester.
Runerne ændrede sig en del i de mange år, de var i brug. Der findes i grove træk tre forskellige runerækker fra Norden. Hæftet her er derfor delt ind i tre dele, med hver sin runerække: Odin fortæller om de første runer, fra ca. år 150 til år 800. Dronning Thyra fortæller om de mellemste runer fra ca. 800 til 1000, og smedemesteren Jakob Rød fortæller om de seneste runer, som var i brug fra omkring år 1000 og fremefter.

I slutningen af hvert afsnit får vi så ekspert fra nutiden til at sætte runerne på plads i en større sammenhæng. Hun vil også præsentere de tre runerækker, eller futharker som de kaldes, så du selv kan begynde at skrive med runer.

Bagerst finder du en oversigt over alle hæftets originale runeindskrifter, samt nogle links og bogtitler, hvor du kan få mere at vide.”

Runernes verden
17,4 x 25,6 cm
Hardcover
40 sider
DKK 149,00 + evt. fragt

 

runernes-verden-historie-jellingstenen-niels-roland-anders-lundt-hansen-lisbeth-imer