bella-ballade-børnebøger
Bella-Ballade-bøgerne af Lene Ewald Hesel og Simon Bang.

 

Bella-Ballade: Gensyn med en lille charmetrold

Billedbøgerne om Bella-Ballade udkom første gang for 20 år siden, men de holder stadig. Historierne præsenterer en tryg og genkendelig hverdag med overkommelige problemer og hyggelige gentagelser.

Bøgerne henvender sig til børn på 2-4 år og deres forældre; både børn og voksne kan genkende de små pudsige hverdagssituationer og grine ad Bella – og måske også en lille smule ad sig selv.

Teksten er let og overskuelig og velegnet til højtlæsning. Illustrationerne, hvoraf nogle er set fra skæve og sjove vinkler, er enkle og farveglade.

  • Download pressemateriale som zip-fil (forsider, sideeksempler, pressetekst og forfatterfotos, 20 mb). Forfatterfotos kan bruges frit i.f.m. omtale af bøgerne, dog med fotograf kreditering.
  • Bed om anmeldereksemplar

Om forfatteren og tegneren

Lene Ewald Hesel. Lene Ewald Hesel er uddannet folkeskolelærer samt bachelor i japansk sprog og kultur. Ud over Bella-Ballade-bøgerne har hun bl.a. skrevet Dyrenes ABC, Sanne og Sisyfos og Pokker ta’ den rådne kat! Endvidere har hun oversat hen ved 200 børnebøger og skrevet bidrag til børnebogsantologier og undervisningsbøger samt tekster til Sprogminuttet.

simon-bang Simon Bang er bl.a. kendt for storyboards til danske og internationale film, pladeomslag og bogillustrationer. I 2013 producerede og instruerede han dokumentarfilmen Angrebet på Shellhuset (sammen med Martin Sundstrøm), og i 2017 fulgte den prisbelønnede animerede dokumentarfilm Kaptajnens hjerte. Han er desuden aktuel med bogen Børnetegninger.

Om bøgerne

Bella-Ballade står op
Det er morgen, og Bella skal op og i børnehave. Men der er lige en masse ting, Bella skal nå, før de tager af sted.

Bella-Ballade skal i bad
Det er aften, og Bella skal i bad. Men det er der også mange andre ting, der skal, synes Bella.

Forfatter: Lene Ewald Hesel – Kontakt: lenehesel@adslhome.dk
Illustrator: Simon Bang
Udkommer 23. oktober på Forlaget Eudor
Format:Hardcover, 32 sider i format 160×160 mm
Pris: DKK 169,50

Bella-Ballade-bøgerne udkommer samtidig som e-billedbøger i EPUB format.

Forlaget Eudor er på Bogforum i børneområdet på stand B6-011

bella-ballade-sider-børnebøger