fbpx

5 stjerner til PUNK LIFE CRISIS: “Simons bedste til dato”

5 stjerner til PUNK LIFE CRISIS fra Metronaut

Klik og bestil Punk Life CrisisDen første anmeldelse af “Punk Life Crisis”, er dukket op på onlinemagasinet metronaut.dk, og anmelder Kim Larsen er ovenud begejstret for Simon Petersens nye graphic novel. Den får 5 stjerner ud af 6:

“Det bedste fra Simons hånd til dato”

“Historien er sjov og relaterbar, især hvis man selv er eller har været i dét alderssegment, og man ikke lige har nået alle de ting man gerne ville. Humoren og den tommetykke selvironi er i høj grad det der driver historien frem, og man føler med den aldrende Simon, når han langsomt mærker, at livet i tourbussen (familievan) ikke er hvad han er vant til hjemmefra.

Jeg vil godt lægge hovedet på blokken og sige, at Punk Life Crisis er det bedste fra Simons hånd til dato. Flere gange fangede jeg mig selv i at klukke højlydt af grin, mens jeg fulgte Simon & co på nye eventyr til koncerter, druk og intriger.”

LÆS: Anmelderne vilde med PUNK LIFE CRISIS

Kom til signering i Fantask, på Art Bubble og på Bogforum

Den 11. september kan du møde Simon Petersen i tegneseriebutikken Fantask, hvor han signerer “Punk Life Crisis” fra kl. 12-14. Adressen er Skt. Pedersstræde 18, København K.

Er du forhindret den 11. september, er der lejlighed til at møde Simon på Art Bubble og Bogforum:

  • på tegneseriefestivalen ArtBubble i DOKK1, Aarhus, den 18.-19. september i Forlaget Eudors stand
  • på Bogforum i Forlaget Eudors stand B5-005 lørdag den 6. november kl. 14.00-15.30