fbpx

Sussi Bechs Samlede Værker 3: Nofret scannes ind påny

Nofret 1 Flugten fra Babylon farvelægning

Nu hvor bind 2 af Sussi Bechs Samlede Værker, “Aida Nur”, er sendt af sted til trykkeriet, er vi på forlaget så småt gået i gang med overvejelserne vedrørende bind 3. Det vil indeholde de første tre album i Sussi Bechs serie om “Nofret”.

LÆS MERE om den digitale restaurering af Aida Nur.

Det bliver første gang, publikum vil kunne opleve Sussi farvelægning af bind 1, “Flugten fra Babylon”, sådan som Sussi oprindeligt havde tænkt sig den.

Nofrets hudfarve blev armygrøn i Spanien

Reproduktionen af hendes farvelægning i det første Nofret-album er faktisk temmelig skandaløst udført at en reproanstalt i Spanien, som det daværende forlag valgte i 1986, først og fremmest fordi de var billige. At prisen havde en årsag, opdagede Sussi (og forlaget) først, da de modtog prøvetrykkene: Alle hudfarver var blevet armygrønne, fordi den blå farve var blevet alt for dominerende i scanningen.

Eksempel på områder med armygrøn hudfarve, hvor der ikke er blevet skrabet væk i den blå trykfilm.

I stedet for at gøre indsigelse overfor spanierne valgte redaktøren at overhøre Sussis protester og sætte en medarbejder til at skrabe farve væk udvalgte steder i den blå trykfilm, så den amatøragtige reproduktion blev lidt mindre synlig for læserne. Det betød så, at personer med mørk hudfarve nu fremstod med lys hudfarve. Og flere baggrunde, der i Sussis farvelægning var lys gul, fremstod stadig armygrønne, fordi der trods alt var grænser for, hvor meget knofedt man ville ofre. Flere steder var udskrabningen af farve på den blå trykfilm så lemfældigt foretaget, så en persons ansigt fremstod i hudfarve, mens nakke og arme stadig røbede, hvordan farven ville have været, hvis man havde anvendt spaniernes reproduktion uden at doktorere på den.

Nofret får de originale farver

Men nu skal det være slut: Heldigvis findes Sussis originale farvelægninger stadig. Vi er i gang med at finde dem frem og vil så vidt mulig genskabe “Flugten fra Babylon” ud fra helt nye indscanninger af Sussis originale stregtegninger og farvelægninger.

Så glæd dig til oktober.

Side 4 i 1986-udgaven.
Side 4 i 2018-udgaven.