Litterært tegneserie-tilbageblik: Danmarks kulturhistorie i 2010’erne set gennem Eks Libris’ briller

Et litterært tiår i striber

“Når Danmarks kulturhistorie i 10’erne skal skrives, behøver fremtidens litteraturforskere blot at slå op i Eks Libris. Her får de nøglen til at forstå datidens forfattere, forlagsredaktører, bibliotekarer, boghandlere, kulturpolitikere – for ikke at tale om det sporadisk læsende publikum bl.a. repræsenteret ved Biker Bjarne og Marianne Jelved.”

Sådan skrev tidligere Ideer-redaktør på Weekendavisen, Christopher Arzrouni, i sit begejstrede forord til Eks Libris bind 5.

I denne artikel forsøger vi at tage ham på ordet: Hvad kan man egentlig lære om Danmarks kulturhistorie, hvis man blader i de 10 bind af Eks Libris-serien, der udkom i årene 2010 til 2019?

Vi har udvalgt den stribe fra hvert år i årtiet, som vi mener bedst repræsenterer det pågældende år, samtidig med at vi opridser lidt om baggrunden for striben.

2010: Suzanne Brøggers kærestebreve

2010 var året, hvor Ekstra Bladet kunne afsløre, at Det Kongelige Bibliotek for en lille million havde erhvervet Suzanne Brøggers dagbøger fra skoletiden og gamle kærestebreve, dog med den klausul at ingen måtte læse dem uden forfatterens tilladelse.

26. november samme år kunne Eks Libris’ læsere følge med, da samme kongelige biblioteks medarbejdere spændt trak gummihandskerne på og åbnede Zenia Nykers hemmelige arkiv, der viste sig at være en tidskapsel fra 1970erne og en litterær skat af uvurderlig betydning for dansk kultur.

2011: Bent Jensen og kampen om den kolde krig

Året efter var den store skandale, at Gad udgav et leksikon om den kolde krig, som ifølge kritikerne Bent Jensen og Henrik Gade Jensen havde politisk slagside og underspillede truslen fra Sovjet og graden af dansk medløberi på venstrefløjen. Disse grove påstande blev naturligvis pure benægtet af leksikonnets redaktører, John T. Lauridsen, Rasmus Mariager, Thorsten Borring Olesen og Poul Villaume.

1. juni kunne Eks Libris vise et opslag fra leksikonnet, som det blev præsenteret for redaktøren af de politisk neutrale ophavsmænd. Som man ser, kommer det pænt rundt om emnet, Bent Jensen får rigelig omtale og vi får endda en forklaring på, hvordan Enhedslistens oprettelse blev finansieret.

2012: Internat for truede danske ord

I 2012, inden Det Radikale Venstre helt blev opslugt af symbolpolitik og intern krænkelseskultur, og mens man stadig var i stand til at true sig til ministerposter i en socialdemokratisk regering, hed kirke- og ligestillingsministeren Manu Sareen, uddannet socialpædagog og forfatter af de streetsmarte børnebøger om Iqbal Farooq.

Regeringspartneren SF mente hjælpsomt, at Manu Sareens titel burde være Minister for Livsanskuelser, mens ministeren selv var optaget af den lyserøde farve i pigelegeuniverset LEGO Friends. Samtidig fandt Dansk Sprognævn det betimeligt at nedkalde en snarlig dødsdom over 46 gode, danske ord, der ville ryge ud af Retskrivningsordbogen, når næste udgave forelå. Flere af ordene syntes ellers velegnet til beskrivelse af dansk politik:

Bajads, Blegsotig, Brødflov, Charlatan, Djærv, Dorsk, Dosmerseddel, Døgenigt, I dølgsmål, Fjæle, Flanere, Flottenhejmer, Fløs, Forfjor, Forskertse, Forsoren, Forvorpen, Fusentast, Gebommerlig, Gelassen, Halsstarrig, Idelig, Kalas, Kanalje, Knibsk, Knarvorn, Kålhøgen, Langmodig, Misliebig, Mødig, Negerbolle, Obsternasig, Skellig, Sporenstregs, Spæge, Svanger, Sysselsætte, Træsk, Trættekær, Tvætte, Ufortøvet, Vindbøjtel, Ødeland

Eks Libris lod en distræt minister for lyserøde LEGO-klodser tage imod delegationen fra Dansk Sprognævn, der endelig kunne præsentere frugten af det udvalgsarbejde, som Bodil Koch havde sysselsat nævnet med fem årtier forinden.

2013: Inferno – en oversætter i helvede

I november 2013 afslørede oversætteren Mich Vraa, hvordan et udenlandsk bestsellerforlag for ussel mammon havde tvunget ham til at oversætte Dan Brown under hektisk tidspres i et aflåst rum i et fremmed land, mens han var overvåget af en “stor gorilla” og uden adgang til internettet. Alt sammen for at forhindre, at manuskriptet blev lækket inden udgivelsen.

Efter at have fået sit honorar udgav Vraa derfor en pamflet om sine oplevelser.

Eks Libris lod sig inspirere af denne agent-roman fra virkeligheden og beskrev 15. november det hemmelighedskræmmeri, der omgav oversættelsen af en anden stor, udenlandsk bestseller.

2014: Yahya Hassan

Allerede i januar lod Eks Libris forfatteren Finn Sysholm rase over al den opmærksomhed, der blev hans unge digterkollega Yahya Hassan til del, når denne “kroede sig og gjorde sig til” af sin hårde barndom og dermed — ifølge Sysholm — overtrumfede sine kollegaer i en slags ‘social dumping’.

Yahya Hassans første digtsamling solgte i 120.000 eksemplarer, hvilket er cirka en million gange det normale oplag for dansk lyrik, hvilket måske kan forklare Finn Sysholms animositet.

2015: Attentatet på Charlie Hebdo

Efter i mange år at have ment, at truslen fra islamismen mod karikaturtegnerne var stærkt overdrevet og at tegnerne i øvrigt selv var ude om det, vågnede mange i kultur- og kunstnermiljøet brat op til lyden af maskingeværsalver i Paris, da to terrorister 7. januar stormede satirebladet Charlie Hebdos redaktionslokaler og skød 24 personer, heraf fire tegnere, der angiveligt havde hånet profeten.

Eks Libris prøvede efter bedste evne at opsummere det danske kulturlivs holdning til spørgsmålet og til, hvordan man stadig kunne være frygtløs i sin kunst under de nye omstændigheder, som de islamiske terroristers brug af automatvåben havde introduceret.

2016: At blogge er at leve

Internet og sociale medier har skærpet kampen om folks opmærksomhed og gjort livet sværere for den mediesky forfatter, der hader at iscenesætte sig selv.

Alle må ind på scenen og kæmpe læsernes opmærksomhed, slå et slag i luften mod verdens uretfærdigheder og promovere sin seneste bogudgivelse — også digteren Sune Lynder.

2017: Woke, identitetspolitik og cancel culture

Kan mandlige forfattere skrive om kvinder? Må kvindelige forfattere vise sig at være mænd? Og må kvindelige forfattere mene, at mænd ikke kan være kvinder — litteraturens verden er blevet beriget med mange nye minefelter de seneste år.

Eks Libris skildrede 10. marts 2017, hvordan det gik for sig, da læsegruppen satte sig for at læse den seneste roman af Ananda Marilyn, “Tag mig hårdt bagfra”, der i saftig prosa skildrer alt det forbudte, kvinder ikke må tænke på eller drømme om.

2018: “Bøvser fra den politiske korrektheds bodega“

Dette år udgav Suzanne Brøggers en bog om Norge, “Norsk omelet”. Berlingskes anmelder kaldte den “bøvser fra den politiske korrektheds bodega” og Information og Politiken hhv. “en skøn bog med en tosset titel” og “en flødeskumsflom af veloplagte klummer”. Så var fronterne trukket op i de velkendte stillinger.

Brøgger hyldede bl.a., hvordan man i Norge havde anvendt gulerodsmetoden og den 12.000 milliarder store norske oliefond på at sikre, at der boede mennesker overalt i Norge, ikke kun i hovedstaden, mens man i Danmark “i bedste Pol Pot-stil” havde “besluttet at tvangsforflytte statsansatte ud i landet for at genoplive spøgelsesbyerne og befolke ‘de hvide pletter på landkortet’, teknokratiet selv har skabt – ligesom også Maos kulturrevolution ville tvinge de intellektuelle ud på landet,” skrev Brøgger uden større tanke for, at de danske olieforekomster udgjorde en brøkdel af de norske.

I Eks Libris lod vi Zenia Nyker tage tråden op og hudflette Lars Løkke-regeringens politik med smag- og effektfulde referencer til diverse folkemord i 1900-tallet.

2019: Donald Trump kommer til Danmark

I juli 2019 anmeldte USAs præsident Donald Trump og præsidentfrue Melanie Trump deres besøg i Danmark. Formålet var at købe Grønland.

Danmark havde tidligere haft besøg af præsident Bill Clinton, der personligt ønskede at takke statsminister Poul Nyrup for, at vi i hemmelighed lod USA tappe al trafik gennem de danske datakabler, men at købe Grønland var dog for meget: Mette Frederiksen afviste tilbuddet, og så gad Trump alligevel ikke besøge os.

Eks Libris nåede dog at kommentere situationen i lyset af, at den danske regering i stigende grad benyttede sig af danske forfattere, når der skulle skrives taler.

Hvis du skulle have fået lyst til at læse mere om 2010’ernes litterære årti set gennem Eks Libris’ briller, så kan vi anbefale af investere i seriens 10 bind, der samler alle striber fra start til slut.

Som Christopher Arzrouni skrev:

Frank Madsen og Sussi Bech sætter et spejl op foran bogbranchen. Det er både et troldspejl, der forvrænger, og et kosmetikspejl, der forstørrer. Men det lykkes Eks Libris at gengive virkeligheden bedre end mangen kulturreportage i Politiken og Information.

God fornøjelse.