Budgetbaby

199,50 DKK

Budgetbaby – hvad koster et barn det første år?

Budgetbaby er en praktisk selvhjælpsbog med økonomiske råd til førstegangsforældre, baseret på forfatterens egne erfaringer som nybagt mor.

Klik og læs en smagsprøve fra Budgetbaby

Budgetbaby – sparetips og statusfælder

Da Ida Holst blev gravid med Anna, meldte spørgsmålene sig: Havde hun overhovedet råd til at blive mor? Hvilket udstyr skulle hun anskaffe sig? Hvad var udgifterne det første leveår? Hvor var der penge at spare? Penge, som det var bedre at bruge på oplevelser med Anna, når hun var blevet lidt større.

Ifølge eksperter på internettet var det utroligt dyrt at få et barn. 45.000 kr. det første år og 1 mio. inden barnet fylder 18. Kunne det virkelig passe? Ida besluttede at føre et regnskab over sine udgifter til Anna. Først for sin egen skyld, men snart blev hun klar over, at andre måske også kunne få glæde af hendes erfaringer.

Håbet med Budgetbaby er at vise, at det ikke behøver være dyrt at få børn, hvis man undgår statusfælderne. Bogen er fuld af praktiske sparetips, opskrifter og konkrete anvisninger på, hvordan man holder udgifterne nede – krydret med humoristiske illustrationer af tegneren Sussi Bech.

En oplagt gaveidé

En oplagt gaveide til alle vordende mødre og fædre.

Om forfatteren

Budgetbaby-Ida-Holst-fotoIda Holst (f. 1976). Bachelorgrad i agronomi fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Master of Commerce with major in Marketing fra The University of Sydney, Australien. Gymnasielærer i matematik og erhvervsøkonomi. Ida Holst har tidligere skrevet SMS-romanerne “Hej Søde!” og “Hej Skat!” samt bøgerne “Pårørende søges” og “Friederikesdal”, sidstnævnte sammen med Rune T. Kidde.

budgetbaby-side-4-og-5-introduktion
Opslag fra Budgetbaby