Science fiction for børn - Gustav og raketbroderskabetScience fiction for børn

Science fiction for børn: “Gustav og raketbroderskabet” er en bogserie fuld af humor, spænding og uhygge for de 9-12-årige. En fortælling over 10 bind om rumvæsener, der søger tilflugt på Jorden og hvordan Gustav, hans venner og resten af Grødby bliver viklet ind i deres kamp mod hinanden.
Skrevet af Frank Madsen – med over 750 dynamiske og medfortællende farveillustrationer af Sussi Bech.

Anmeldereksemplarer/kontakt:

Skriv til presse@eudor.dk eller ring 45829545.

Handlingen i bind 4:

Stella fortæller Gustav, hvor hun i virkeligheden kommer fra. Og at hun og hendes far snart må forlade jorden igen, fordi den onde Beriah er efter dem. Gustav beslutter at finde og uskadeliggøre Beriah, så Stella ikke behøver flygte mere. Men det skulle han ikke have gjort … og slet ikke alene!

Om Gustav-bogserien:

En helt ny, humoristisk og spændende bogserie med science fiction for børn. Med aktivitetssider, der krydrer historien om Gustav og Raketbroderskabet med brugbare fakta om raketter, droner, robotter og mange andre spændende ting fra videnskabens verden – og anvisninger på, hvordan man selv går i gang.

Gennemillustrerede og letlæste bøger for de 9-12 årige. Skrevet af Frank Madsen og illustreret af Sussi Bech. Serien afsluttes i 2018.

Om Frank Madsen og Sussi Bech:

Frank Madsen er født i Kalundborg. Bor i Birkerød sammen med Sussi Bech. Han står bag manuskriptet til tegneserien “Eks Libris” til Weekendavisen BØGER og har desuden lavet tegneserien “Kurt Dunder” og flere billedbøger (bl.a. “Søren tror ikke på bøhmænd” og “Snus Mus”). Website: www.frankmadsen.dk

Sussi Bech er født i Birkerød og uddannet på Danmarks Designskole. Sussis hovedværk er serien om “Nofret”, en pige der rejser rundt i oldtidens middelhavslande. Serien har vundet mange priser. Desuden har hun tegnet 60 bøger med “Kaj og Andrea” og til Weekendavisen tegner hun hver uge serien “Eks Libris”. Website: www.sussibech.dk

Fakta om bøgerne:

Hver bog byder på 64 sider sjov, spænding, uhygge og masser af tegninger, klubsider og aktivitetssider.
Softcover i format 135 x 190 cm.
Vejledende udsalgspris DKK 200,00 inkl. moms.
Bøgerne kan bestilles direkte via www.eudor.dk eller boghandlerne.

Pressekit:

Forside bog 1(JPEG, høj opløsning)
Forside bog 2 (JPEG, høj opløsning)
Forside bog 3 (JPEG, høj opløsning)
Forside bog 4 (JPEG, høj opløsning)
Første kapitel, bog 1 (PDF)
Frank Madsen og Sussi Bech biografi (TXT)
Fotos af Frank Madsen (JPEGs, høj opløsning, ZIP-komprimeret)
Foto af Sussi Bech (TIFF, høj opløsning, ZIP-komprimeret)

Materialet kan frit anvendes i forbindelse med omtale af bøgerne, når “© 2014-15 Frank Madsen og Sussi Bech” er angivet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.