Nu kommer tegneserien om Ole Rømer!

tegneserien om Ole Rømer.

Det spørgsmål, vi nok har fået flest gange, når vi har præsenteret vores science-tegneserier om H.C. Ørsted, Niels Bohr og Inge Lehmann, er: “Hvornår kommer tegneserien om Ole Rømer?”

Det gør den nu! Eller rettere: I 2026.

Ole Rømer – opdageren af lysets endelige hastighed

I denne uge fik vi nemlig besked fra Novo Nordisk Fonden om, at vores ansøgning om økonomisk støtte til arbejdet med at skrive og tegne tegneserien om det danske universal-geni fra 1600-tallet, opdageren af lysets endelige hastighed, er imødekommet! Dermed kan Bjørk Matias Friis (tegner), Flemming Hansen (forfatter) og Jens Olaf Pepke Pedersen (medforfatter) gå i gang med det store arbejde med tegneseriens tekst og billeder samt det videnskabelige efterord.

Ole Rømer – et universalgeni

Tegneserien beretter om Ole Rømers liv, opdagelser og betydning. Ole Rømer var en ener i dansk naturvidenskab – et universalgeni: Astronom, fysiker, matematiker, ingeniør, geodæt, opfinder, enevældens administrator og de udsattes beskytter.

Vi følger ham som ganske ung student, hvor arbejdet med udgivelsen af Tycho Brahes observationsjournaler og studier på Hven fører ham til Paris, hvor han hurtigt bliver en højt respekteret astronom på Observatoire de Paris og medlem af Académie Royale des Sciences, han bliver underviser for Ludvig XIV’s kronprins, le Grand Dauphin, og arbejder med fontænesystemet på Solkongens nye slot, Versailles. I 1681 kaldes han hjem til København, hvor han får hænderne fulde under den enevældige kong Christian V. Han bliver udnævnt til professor i Astronomi og benytter observatoriet på toppen af Rundetaarn, men bygger også sit eget Observatorium Tusculanum i Vridsløsemagle.

Forudbestil OLE RØMER i signeret udgave

Du kan allerede nu forudbestille tegneserien om Ole Rømer signeret af de tre ophavsmænd og leveret til nærmeste GLS Pakkeshop, når vi har bøgerne fra trykkeriet. Send en e-mail i dag til roemer@eudor.dk med navn, adresse og mobiltelefon, så sender vi besked + info om betaling, når udgivelsen nærmer sig. Pris 250,00 kr. + 42 kr. i forsendelse. Beløb er inkl. moms.

Ole-Rømer-tegneserie
Flemming Hansen demonstrerer lysets dobbeltbrydning for Bjørk Matias Friis under et møde på DTU Space. 

Holdet bag Ole Rømer-tegneserien

Tegneserien bliver skabt af et stærkt team:

Bjørk Matias Friis er en af Danmarks dygtigste tegneserieskabere, kendt for vikinge-tegneserien Midgårdsskrøner flotte illustrationer til børnebøger for bl.a. forlaget Alvilda.

Flemming Hansen er civilingeniør og PhD i elektronik og satellitkommunikation, amatørastronom, seniorkonsulent med eget firma RadioLab Consulting og har i mange år forsket i Ole Rømer.

Jens Olaf Pepke Pedersen er Cand. Scient. og PhD i fysik og matematik, seniorforsker ved DTU Space, har mange års forskningserfaring og har medvirket som forfatter og idémand på tegneserierne Ørsted – han satte strøm til verden og Københavnermysteriet.

Tegneserien er planlagt til udgivelse ultimo maj — vi stiler mod lancering på tegneseriefestivalen Copenhagen Comics, hvor man også kan købe tegneserien signeret og møde de tre ophavsmænd.

Få løbende mere at vide om projektets fremadskriden i vores e-mailnyhedsbreve.