Læselyst: Karatepolitiet blandt børnenes tegneseriefavoritter

karatepolitiet Yuna Sommer Mikkel Sommer tegneseriefavoritter

Danmarks Radio, Centralbibliotekerne og en række samarbejdspartnere gik dette efterår sammen om kampagnen “Alle ord tæller”. Målet var at styrke læselysten og fremme læsekulturen blandt danske børn i alderen 1-14 år. Et af midlerne til at vække læselyst var tegneserier. Under overskriften Tegneserier ER læsning bad man 266 børn i hele landet udpege deres tegneseriefavoritter.

I alt 15 tegneserier blev herefter indkøbt til alle landets biblioteker, der indrettede tegneseriebuffet med lækre tegneserier i store stakke og fedt formidlingsmateriale.

Karatepolitiet blandt børnenes tegneseriefavoritter

En af de 15 tegneseriefavoritter var Karatepolitiet, udgivet af forlaget Eudor og skrevet af otte-årige Yuna Sommer og illustreret af hendes far Mikkel Sommer. Hovedpersonerne er en hund, en kat og et æg og den manga-agtige tegneserie er “fyldt med virkelig morsomme tegninger og en rigtig sjov fortælling”, som Mariagerfjord Bibliotekerne skrev på facebook. 

Historien i “Karatepolitiet” er kort fortalt:

Karatepolitiet er politibetjente, og de kan karate! Medlemmerne af Karatepolitiet sørger for lov og orden. De kæmper mod det onde. Til gengæld får de gratis måltider og drikkekuponer. Men efter at have besejret den berygtede Enhjørningekonge og hans bande må Karatepolitiet i kamp mod doodaerne, et gangstersyndikat, der ikke viger tilbage for at kidnappe hundehvalpe! Agenterne Æggefyr og Kat infiltrerer doodaernes hovedkvarter – men det går lidt for let. Næsten som var det en fælde …

Mikkel Sommer bor i Athen og har de sidste 15 år arbejdet som illustrator med børnebøger, animationsdesign og tegneserier. Mikkel er selvlært og inspireret af franske tegneserier. I 2013 illustrerede han den franske forfatter Antoine Ozanams bog “Burn Out” og har siden lavet flere tegneserier, der er udgivet i udlandet og i Danmark. Mikkel har tegnet “Karatepolitiet”.

Yuna Sommer Rakhmanko er nu 12 år og bor i Athen med sine forældre. Hun fandt som otte-årig på historien og designede figurerne til “Karatepolitiet”, der først udkom i Tyskland og i 2024 udkom i en dansk udgave fra Eudor.

Også blandt anmeldernes tegneseriefavoritter

Også Weekendavisen og vloggeren Srishti delte bornenes begejstring for “Karatepolitiet”:

  • “Urimeligt talentfulde Mikkel Sommer tegner sin otteårige datters røverhistorier.” — Weekendavisen
  • “Hvis du elsker skøre, actionfyldte og sjove historier – og stadig er et barn i hjertet – så gør dig selv en tjeneste og læs Karatepolitiet!” — UniverseOfSrishti

Herunder: Karatepolitiet er fyldt med virkelig morsomme tegninger af Mikkel Sommer og er baseret på en rigtig sjov fortælling af hans otte-årige datter Yuna Sommer.

Andre gode børnetegneserier fra Eudor:

For børn fra 8 år

Rolands univers

160,00 kr.

Tegneserier

Hattrick

160,00 kr.

For børn fra 8 år

Samuraien fra Stormgade

230,00 kr.
-17%

For børn fra 8 år

Børnetegneserie-pakken

Den oprindelige pris var: 960,00 kr..Den aktuelle pris er: 799,00 kr..

Ny

For børn fra 8 år

Nofret – paint book

98,00 kr.