fbpx

Læs om familiens kæledyr: 9 børnebøger om dyr

Ifølge Dyrenes Beskyttelse har 44% af alle danske husstande ét eller flere kæledyr. Mest populære er hund og kat efterfulgt af gnavere, fugle og fisk.

Børn elsker at få læst højt, og hvad er bedre end at få læst højt om lige præcis det kæledyr, familien har? Vi bringer her en liste med 9 bøger om dyr – både hunde, katte, gnavere, fugle og fisk! Og mange andre spændende dyr. Flere af bøgerne kan danne udgangspunkt for en snak med barnet om at have kæledyr.

Alf vil ha’ et kæledyr NU!

Alf vil ha' et kæledyr NU!En herlig, gakket billedbog for børn om drengen Alf, som både børn og forældre vil elske af læse sammen – igen og igen. I denne bog møder vi en krokodille, en elefant, en giraf – og en hamster! Billedbogen er velegnet til højtlæsning fra 3 år.

Alf er 5 år. Alf holder enormt meget af dyr. Hver dag spørger Alf sin mor og far, om han ikke nok må få et kæledyr. Til sidst kører mor og far hen for at købe et dyr til Alf. Men Alf vil ikke have en hamster. Alf vil have et vildt dyr!

Bogen om den plagsomme Alf er skrevet og illustreret af Frank Madsen, der også har skrevet billedbøgerne “Søren tror ikke på bøhmænd”, “Snus Mus”, “Hvor er Kaj?” og “Mus og konger på Kronborg”.

5 killinger

5 killinger ny billedbog af Jan Mogensen Når man anskaffer sig en kat, påtager man sig ansvaret for et andet liv, skriver Miljø- og Fødevarestyrelsens i deres guide, “Sådan holder du kat“.

Det er også temaet i “5 killinger”, en helt ny, dansk billedbog af Jan Mogensen. Jan Mogensen er Danmarks måske mest elskede og populære billedbogforfatter og -tegner gennem de seneste 40 år. Du kender sikkert allerede bøgerne om Bamse, Victor Banan, Lille Gris, Guldlok og de tre bjørne og mange andre. “5 killinger” er en herlig og rørende historie om fem killinger, der pludselig er overladt til at klare sig selv. En bog, der er god at blive klogere af, hvis familien har kat eller tænker på at anskaffe sig én. Velegnet til højtlæsning fra 3 år.

Der var engang en gammel dame, der havde en kat, der fik fem killinger. »Det er alt for mange killinger at passe,« sagde den gamle dame. »Vi sætter dem ud i en kasse på fortovet. Så kan folk tage en killing med hjem, hvis de vil.«

Emil-bøgerne

Sussi Bech har skrevet og illustreret de tre herlige letlæsningsbøger for drenge og piger fra 8 år. Lix-tallet er 5 og Let-tallet er 11/12, så bøgerne er meget lette at læse. Bogserien om Emil og hans lillesøster emmer af dansk sol og sommer og bøgerne handler alle tre om dyr: Hund, kat og krabber.

læseprøver-på-ferie-med-emil-bøgerne I “Grib den, Dixi!” vil Emil og Ida lege med hunden Dixi, men mor og far vil hellere gå tur i skoven. Emil tøffer rundt i de visne blade. »Det er spild af ferie,« siger han. »Så leg ridder og ork,« siger mor. De to børn løber ned ad stien. Nu skal de vise far og mor! Men snart farer de vild. Klik og læs en smagsprøve.

I “Hvor er Kitty?” er det nat. Ida og Emil er i sommerhus. »Krads! Krads!« lyder det ved døren. Det er deres kat, Kitty. Emil lukker den ud. Men næste dag er Kitty borte. »Hvor er Kitty?« spørger Emil. »Ude og fange mus,« siger far. Men mor er også urolig. Klik og læs en smagsprøve.

I “Nap en krabbe!” er Emil sur. »Jeg keder mig!« Ferien er lang og trist. De bor i sommerhus. Der er ingen at lege med. Men så får han besøg. »Hej, jeg hedder Mia! Jeg vil ned og fange en krabbe! Eller to!« Mia har net, spande og snor med. Klik og læs en smagsprøve.

Zuccinis Dyreorkester

Zuccinis dyreorkester af Jan Mogensen I “Zuccinis Dyreorkester” – også af Jan Mogensen – møder vi alle dyrene fra Zoologisk Have. Maestro Zuccini skal opføre Dyresymfonien, men hans orkester er ude at rejse. I stedet foreslår dyrepasseren, at Zuccini lærer alle dyrene at spille – men hvem i Zuccinis dyreorkester er dygtig nok til at spille den store trompetsolo?

En sjov og lærerig historie, velegnet til højtlæsning fra 4 år, hvor barnet lærer lidt om musikkens verden og får en fornemmelse af, hvad det vil sige at være en del af et orkester. Skal zebraen spille på den store tromme, fordi hun kom først, eller skal løven, fordi han er den stærkeste? Og hvem havde troet, at den skumle marabustork kunne lokke de dejligste toner ud af violinen? Og hvad er det for noget med, at det ikke gælder om at spille højest, men efter noget, Zuccini kalder “noder”?

Snus Mus

Vidste du, at verdens bedste detektiv er en mus, der har kontor under et æbletræ i en villahave ikke langt fra, hvor du bor? Bag en lille trædør mellem to af æbletræets rødder ligger Snus Mus’ kontor, hvor han tager imod mystiske sager af enhver art. Til at hjælpe sig har han sin trofaste sekretær, Bente. Snus Mus-bøgerne handler om naturens egne mysterier, fortalt for de yngste som en god detektivhistorie. Bagest i bøgerne kan man læse mere om de helt naturlige forklaringer, der ligger til grund for de sager, som Snus Mus skal opklare. Velegnet til højtlæsning fra 4 år.

snus-mus I “Larven, der blev væk” får verdens største detektiv, Snus Mus, en ny sag! Marie Marols bedste veninde, larven Linda, er pist forsvundet. Det eneste spor, hun har efterladt sig, er hendes pels, der er fuld af glitrende støv. Snus Mus afprøver straks alle sine kløgtige teorier: Er hun blevet bortført? Er det en tryllekunstner, der har været på spil? Eller er der mon en helt naturlig forklaring …

I “Månetyven” anmelder nabohunden Hvalbert, at Månen er blevet stjålet! Og ganske rigtigt: Månen er pist væk. Snus Mus afprøver straks alle sine kløgtige teorier: Er månen lavet af ost, og simpelthen blevet spist? Eller er den punkteret eller faldet ned? Eller er der mon en helt naturlig forklaring …

Bøgerne om Snus Mus er skrevet af Frank Madsen og illustreret af Sussi Bech. De er også udkommet i Chile, og Frank og Sussi arbejder på to nye bøger om Snus og Bente, som udkommer i 2020.

Dyrenes ABC

Dyrenes ABC af Lene Ewald Hesel og Simon Bang I “Dyrenes ABC” møder vi en antilope, en bæver, en chimpanse, en dromedar … kort sagt alle dyr i alfabetet. Sammen med far og mor skal barnet gætte, hvilket dyr der hører sammen med hvilket bogstav. Godt hjulpet på vej af Lene Ewald Hesels finurlige tekster og Simon Bangs flotte, naturalistiske tegninger af dyr. Hvert opslag i denne billedbog er en sproglig og æstetisk nydelse, uanset om man er voksen eller barn.

Dyrenes ABC er solgt i mange tusind eksemplarer og genoptrykt flere gange, men har de seneste år været udsolgt fra forlaget — troede man da. Men illustrator Simon Bang fandt dette efterår nogle kasser med de allersidste eksemplarer i perfekt stand. Disse tilbydes nu i vores webshop til kun 249,00 DKK.

 

Børnebøger

5 killinger

129,00 kr.
129,00 kr.
129,00 kr.

Børnebøger

Dyrenes ABC

249,00 kr.

Børnebøger

Hvor er Kitty?

79,00 kr.

Børnebøger

Grib den, Dixi!

79,00 kr.

Børnebøger

Nap en krabbe!

79,00 kr.