Bognyheder efteråret 2025

Bered dig på et spændende efterår! Eudor udgiver tre børnebøger om ulykkelig kærlighed, fredagsslik og drillenisser, femte bind af Koblingerne og tegneserien DiSCONNECT!

Det drejer sig om julekalenderbogen “Nisserne i 1.B” af Tove Krebs Lange, 1. bind i vores nye klassiker-bogserie “Shakespeare for børn”, hvor Tine Korse har gendigtet “Romeo og Julie” for de 8-14-årige, thrilleren “Grysse og fredagsslikket der forsvandt” af Karl-Erik Thomsen, femte bind i serien af billedbøger om lokomotiverne på Danmarks Jernbanemuseum “Koblingerne og Spøgelsestoget” og talentfulde Magnus Merklins nye tegneserie DiSCONNECT.

Alle børnebøgerne er rigt illustreret og er både egnet til højtlæsning for de mindre og til selvlæsning for de lidt større.

Drillenisser i skolen

Tove krebs Lange har skrevet årets julekalenderbog, der vil egne sig både til selvlæsning derhjemme og til oplæsning i indskolingen. I 26 kapitler følger vi 1.B og de to nisser Sofus og Molly:

Én gang om året får en ung skovnisse fra Troldeskoven lov til at rejse ind til byen for at sprede julehygge. I år er det Sofus’ tur, og han har planer om at blive verdens bedste decembernisse.
Men Sofus’ lillesøster, Molly, sniger sig med på toget, og meget mod hans vilje må de nu følges ad.
De to små nisser flytter ind på byens skole og gemmer sig i 1.Bs klasseværelse. Her prøver de i al hemmelighed at hjælpe med at skabe julestemning. Men næsten alle deres forsøg ender galt, og børnenes julehumør er helt i bund.

Leo opdager, at det er nisser, der laver balladen. Sammen med sine venner Asta, Karl og Ellen finder han ud af, hvor Molly og Sofus gemmer sig. De beslutter sig for at fange nisserne og spærre dem inde.

Det går efter planen, men så får børnene brug for nissernes hjælp.

“Nisserne i 1.B”
ISBN 978-87-94015-61-5
Hardcover
128 sider i farve

22,6 x 18,6 cm
DKK 265,00 inkl. moms
Udkommer 3. oktober 2025

Shakespeare for børn

I den italienske by Verona hader de to familier Montague og Capulet hinanden. Men til et maskebal møder Romeo Montague og Julie Capulet hinanden – og bliver forelsket. Det er handlingen i William Shakespeares udødelige klassiker, som Tine Korse har gendigtet for børn.

Frank Madsen og Sussi Bech bidrager med veloplagte illustrationer.

I en forenklet, dramatisk og tempofyldt form åbnes op for Shakespeares univers og eviggyldige temaer som magt, misundelse, forelskelser og forviklinger – loyal mod den oprindelige historie, med både humor og alvor i børnehøjde.

“Romeo og Julie” er første bind i  vores nye bogserie, “Shakespeare for børn”, hvor Tine Korse vil gøre William Shakespeares fortællinger relevant for et moderne børnepublikum. Serien er velegnet til højtlæsning for de mindre og selvlæsning for de større børn i aldersgruppen 8 til 14 år – både hjemme og i skolen.

Næste bind i serien bliver “Ham Hamlet”, der udkommer sidst i 2025.

“Romeo og Julie”
ISBN 978-87-94015-60-8
Hardcover
44 sider i farve

14,1 x 19,6 cm
DKK 185,00 inkl. moms
Udkommer 3. oktober 2025

Hvem stjæler Grysses fredagsslik?

Grysse er en lille dreng der elsker slik. Men mor og far holder strengt på, at slik kun må spises om fredagen.

“Grysse og fredagsslikket der forsvandt” er en humoristisk “thriller” om, hvordan Grysses fredagsslik forsvinder – næsten helt af sig selv! Og om, hvor svært det er at holde sine løfter, når fristelserne er store.

En herlig højtlæsningsbog i fem kapitler af Karl-Erik Thomasen for alle slikglade børn og deres forældre. Rigt illustreret af Mikael Nielsen.

Højtlæsning fra 4 år og selvlæsning fra 8 år.

“Grysse og fredagsslikket der forsvandt”
ISBN 978-87-94015-59-2
Hardcover
44 sider i farve

21,6 x 15,4 cm
DKK 185,00 inkl. moms
Udkommer 3. oktober 2025

DiSCONNECT

Næsten et år efter deres ven gik bort, genforenes to unge musikere i sommerhuset, hvor de plejede at øve med deres trio DiSCONNECT. Efter fundet af vennens ufærdige demoer, giver de to sig i kast med at færdiggøre dem.

Med forskellige tilgange til hvad det vil sige at være tilbage sammen, kommer den kreative proces og deres venskab på spil, mens en langt mere presserende proces lurer under overfladen.

Den grafiske roman DiSCONNECT af Magnus Merklin blander traditionelle og digitale teknikker for at udforske sorg, venskab og kreativ heling. Udkom i juli på det canadiske forlag Black Panel Press.

Anmelderne skrev:

“En smuk og nuanceret mediation over at søge nye toner, når sorg ændrer musikken i vores liv.” — Cecil Castellucci (Shades, Batgirl, Female Furies)

“At give slip på en man elsker er en symfoni af smertefulde toner, men Magnus formår at finde musikken i et sådant tab i sin rørende og poetiske debut, DiSCONNECT.” — Steven T. Seagle, (co-creator: Ben 10, Big Hero 6)

“DiSCONNECT er en rørende graphic novel om musikere i sorg og venskabs altidforanderlige natur.” — Foreword Reviews

 ★ ★ ★ ★ ★   “Tilsammen danner deres musikalske symboler harmoniske mønstre – mønstre der må finde en anden form, når der kun er to grundformer. Det er et smukt greb, der virker godt, og som bliver elegant introduceret til læseren.” — Nummer 9

“Sådan her ser en frisk og dybfølt tegneserie ud. Magnus Merklin opnår en flydende og spontan stil, som giver støt tempo til hans fortælling om tab og vedholdenhed.” — Comics Grinder

“DiSCONNECT”
ISBN 978-87-94015-62-2
Softcover med flaps
160 sider i farve
20,5 x 15,0 cm
DKK 250,00 inkl. moms
Udkommer 31. oktober 2025

Koblingerne og spøgelsestoget

Koblingerne og spøgelsestoget er femte bog i rækken af bøger om de seks søde og sjove lokomotiver, Koblingerne, der bor i remisen på Danmarks Jernbanemuseum.

En helt almindelig morgen tager en uventet drejning, da Karen pludselig ser et spøgelse ude på skinnerne! Sammen med Lokomotivmester Busse og de andre Koblinger prøver hun at finde ud af, hvor det kommer fra – og hvorfor Morten er forsvundet fra både museet og sporoversigten.

Velegnet til højtlæsning fra 4 år. Illustreret af Frank Madsen og Sussi Bech.

(Foreløbig forside)

“Koblingerne og spøgelsestoget”
ISBN 978-87-94015-63-9
30 sider i farve
25,5 x 18,2 cm
DKK 169,00 inkl. moms
Udkommer november 2025