Skriveproces: Sådan bliver en illustreret børnebog til

Skriveproces : Layout - skitse - færdig sideSkriveproces fra ide til færdig illustreret børnebog:

Bøgerne om “Gustav og Raketbroderskabet” er nogle af de mest gennemillustrerede børnebøger for 9-12-årige. Tanken er, at selv om teksten ikke har et lavt lix-tal, så hjælper de mange medfortællende tegningermed til at forstå historien. Så der både er noget at hente for den øvede og den mindre øvede læser.

Skriveproces, trin for trin

Det kræver stor koordination mellem tekst og illustration at fortælle historier på den måde. Derfor bliver alle illustrationer udtænkt allerede på manuskriptstadiet af forfatteren selv. Ja, nogle kapitler skriver Frank ved at tegne handlingen som billedforløb, og så digter tekste rundt om sine layouts. Det er en utraditionel tilgang for mange forfattere. Men Frank har også en baggrund som tegneserieskaber og storyboarder på flere tegnefilm.

Illustrationerne står Sussi Bech for. Det tager op imod en måned at illustrere en hel Gustav-bog. Sussi arbejder på en Wacom 22 tommer tegneskærm. Her skitses tegningerne op lag for lag. Først grove layouts med enkle, geometriske former og tændstikfigurer. Så mere detaljerede skitser med korrekte detaljer og ansigtsudtryk. Og endelig rentegning i den sorte streg, som man ser i bogen.

Farvelægningen sker med en blanding af akvarel og flade farver. Det på samme tid giver tegningerne tekstur og gør dem enkle at aflæse.

Billedeksemplerne her på siden viser Franks første layouts, Sussis første skitse og det færdige resultat på tre forskellige sider i den nye Gustav-bog, “Xenia”. Her kommer den onde rum-dronning, Stellas stedmoder, på uventet besøg – på jagt efter Stella og Gustav!

En morsom krølle på historien: Da 6. bind i serien blev annonceret tidligere på året, viste omslaget en scene i dagslys. Men da Frank havde skrevet det endelige manuskript, passede det bedre ind i handlingen, hvis den scene foregik om natten – så derfor blev Sussi nødt til at ændre omslaget til en nattescene, hvor den onde dronning Xenia ankommer til Grødby i sit rumskib.

Klik her for at bestille bøgerne i “Gustav og Raketbroderskabet”-serien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *